Information vedrørende udlejning:
Afbestillings- og
rejseforsikring
Ankomst og afrejse
Bestilling - Hvordan reserverer jeg en bolig?
Betalingsbetingelser
Depositum
Ekstra opredning
Forbrug
Grupper
Langtidsleje
Priser
Rabatter
Serviceydelser
SæsonerBestemmelserne vedrørende leje af enkelte boliger kan variere. Se
under den enkelte bolig for gældende information. Hvis intet står
angivet, er det nedenstående der er gældende.
Sæsoner:
LAVSÆSON: januar, februar, november, december
MELLEMSÆSON: marts, april, maj, september, oktober
HØJSÆSON: juni, juli, august samt påske, jul og nytår
Ankomst og afrejse:
Boligen er til rådighed på ankomstdagen fra kl. 15 og skal forlades
på afrejsedagen kl. 10.
(Budget-boliger varier)
Vi har valgfri ankomstdag, og i de fleste tilfælde er det også muligt at
leje "skæve" uger.
Minimumslejeperioden er dog altid 7 dage.
Priser:
Det eneste der kommer oveni lejeprisen, er € 50 - 90 afhængig af
boligens størrelse, som dækker en obligatorisk slutrengøring.
For at undgå en overfyldt kuffert med sengelinned, håndklæder m.v.,
tilbyder vi også vore kunder:
Sengelinned og badehåndklæder (inkl. opredning): € 14 / pr. person.
Strandhåndklæder: € 5 / pr. person
For børn op til 3 år kan følgende være nyttigt:
Barneseng: € 15 / pr. påbegyndt uge.
Barnestol: € 15 / pr. påbegyndt uge.
Klapvogn: € 15 / pr. påbegyndt uge.
Depositum:
Ved nogle boliger forlanges der et depositum. Depositummet bruges
til dækning af evt. skader på boligen, inventar m.v. Dette depositum
tilbagebetales til konto senest en uge efter afrejsedatoen, hvis
boligen forlades intakt. Se den enkelte boligbeskrivelse for dette.
Ekstra opredning:
Der er mulighed for ekstra opredning i de fleste boliger. Du kan se
hvor mange opredninger, det er muligt at lave, ved at se på
forskellen mellem antal sengepladser og max antal personer i
boligen.
Prisen for ekstra opredning er € 15 / pr. påbegyndt uge.
Rabatter:
Ved de fleste boliger kan opnås en rabat på flere ugers leje. Typisk
ligger rabatten på 15-20 % for leje af 4 til 8 uger, forespørg for
den gældende rabat for din ønskede bolig.
For længere tids leje henvises til
langtidsleje som står beskrevet
længere nede.
Grupper:
Hvis I rejser mange sammen og ønsker at bo i tæt afstand til
hinanden, kan I forespørge på hvilke boliger, der vil være
hensigtsmæssige for jer at leje. Se også boligoversigten for
9+
personer.
Betalingsbetingelser:
Når vi har modtaget de nøjagtige ankomst-afrejse datoer, fremsender
vi en lejekontrakt. Ved bestilling af en bolig med ankomst indenfor
1 måned betales det fulde beløb indenfor 3 hverdage efter
reservationen.
Med ankomst senere end en måned fra reservationen, betales 20 % ved
reservation og restbeløbet senest en måned før ankomst.
Vi har konto i en dansk bank, hvorved der undgås evt. omkostninger
ved overførsel til en udenlandsk bank.
Når vi har registreret en indbetaling, fremsender vi altid en
bekræftelse på dette, og når det fulde beløb er modtaget, fremsender
vi en kørselsvejledning fra Malaga lufthavn til boligen eller et
nærmere angivet mødested. Her tager vi imod jer og viser jer til
rette i boligen og udleverer nøglen.
Afbestillings- og Rejseforsikring:
Vi anbefaler at I tegner en
afbestillingsforsikring, idet
ovennævnte indbetalinger ikke gives retur, og kan være behjælpelig
med dette igennem vort samarbejde med
Europæiske Rejseforsikring
A/S. Bemærk at for at
afbestillingsforsikringen er gældende skal den
tegnes ved reservationen af boligen.
Desuden kan vi også igennem samarbejdet med
Europæiske
Rejseforsikring A/S være behjælpelige med en
Rejseforsikring, der
kan dække alt fra bortkomst af bagagen til indbo af den
lejede bolig samt ansvar.
Kontakt os venligst og høre nærmere.
Forbrug:
Ugeudlejning: Forbrug (af el og vand) er inkluderet i lejeprisen.
Langtidsleje: Forbrug (af el og vand) betales enten efter a) måler,
eller b) fast beløb.
Se under den aktuelle boligbeskrivelse for hvad der er gældende.
Øvrige Serviceydelser:
Desuden har vi et stort udvalg af ekstra services, som du og dine
rejseledsagere kan drage nytte af. Vi kan hjælpe med alt fra
billeje
til at sørge for en fin frokost- eller frugtkurv ved ankomst.
Du finder en fuld beskrivelse af dette under
servicepakker.
Langtidsleje:
Definition:
Ved langtidsleje forstås normalt som leje i minimum to måneder.
Nogle af vores ejere er dog fleksible, hvor det også er muligt at
leje en måned på langtidsbasis. Hør nærmere.
Vinterhalvåret er i perioden 1. oktober til 31. marts.
Betaling:
Er lejeperioden imellem 1-3 måneder; betales det fulde beløb minimum
30 dage før ankomst.
Er lejeperioden imellem over 3 måneder; Betales den første måneds
leje samt 2 måneders lejedepositum minimum 30 dage før ankomst.
Dernæst falder betaling for efterfølgende måned senest d. 25.
måneden før.
Forbrug:
Betales hver måned.
Forbrugsdepositum:
Der lægges normalt et forbrugsdepositum på € 200. Dette
forbrugsdepositum er ikke som erstatnings for lejedepositum ved leje
over 3 måneder.
Ved kun 1 måneds leje er forbrugsdepositummet € 100.
Sengelinned og håndklæder: Ved bestillings af
sengelinned og håndklæder
leveres 2 sæt pr. person ved langtidsleje.
|